BYEN MED DE BLÅ MÆRKER & DE RØDE PLETTER 25/9 BYEN MED DE BLÅ MÆRKER & DE RØDE PLETTER 25/9

Torsdag d. 25. september kl. 20:00
Skandiatorv 1, 9900 Frederikshavn
Dørene åbner kl 19.00

KULTUR I DET GAMLE TURISTHUS I FREDERIKSHAVN:
 
"BYEN MED DE BLÅ MÆRKER & DE RØDE PLETTER"
Café-forestilling i Det Gamle Turisthus - dato: 25. - 26. og 27. September - Kl. 20.00.
 
Pris: 120 kr. inklusiv billetgebyr.
 
Det siges at for enden af en regnbue, ligger der en krukke med guld.
Sådan er det også med gangbroen som forbinder Frederikshavn by, med havnens krydstogtsskibe.
 
Den 25. - 26. og 27. september slår "Det Gamle Turisthus" igen dørene op, til en musikalsk og lokalt produceret café-forestilling, hvor publikum kan nyde en historie med lige dele politisk og humoristisk vinkel på byen og havnen Frederikshavn.
 
"Byen med de blå mærker og de røde pletter" er en times musik og historier på godt og ondt, leveret og skrevet af Jan Michael Madsen, der bliver bakket stærkt op af den unge super guitarist, Magnus Karlsson.
 
Café-forestillingen er på en måde en "gangbro" mellem ung og gammel, fortid og fremtid, by og havn - og Frederikshavn og Göteborg!
 
Der er sagt og skrevet meget om Frederikshavn gennem en ørkenvandring af negative historier i de sidste par år, og de 22.800 borgere som underskriver sig selv med adressen "9900 Frederikshavn", har lagt rygstykker til den enorme mediebårne krabask. 
Men ovenover og nedenunder de mange drøje hug, ligger historien om en regulær survivor, nemlig det sted som bærer navnet FRAS´HAVN! 
 
Nyd en times musikalsk og humorfyldt varmt rødt og blåt show, om en by og en havn, der er al mulig grund til at være både stolt af - og til at tro på!
 
Koncerterne sættes op i byens lukkede Turisthus, i Boensgade kvarteret, nærmere bestemt Skandiatorv 1, - ja, du læste rigtigt, lige dér hvor gangbroen til millionbyen Göteborg starter eller slutter, afhængig af hvem man er. 
 
God fornøjelse!

 

Type Pris Antal
Entrebillet 25/9 120,00 DKK