Byen med de blå mærker & de røde pletter 30/5
Fredag d. 30. maj kl. 20:00
Skandiatorv 1, 9900 Frederikshavn
Dørene åbner kl 19:30
KULTUR I DET GAMLE TURISTHUS I FREDERIKSHAVN:
"BYEN MED DE BLÅ MÆRKER & DE RØDE PLETTER"
Café-forestilling i Det Gamle Turisthus - dato: 30. maj - Kl. 20.00.
Pris: 120 kr. inklusiv billetgebyr og en drikkevare - øl/vin/vand.
Det siges at for enden af en regnbue, ligger der en krukke med guld.
Sådan er det også med gangbroen som forbinder Frederikshavn by, med havnens krydstogtsskibe.
Den 30. maj slår "Det Gamle Turisthus" dørene op til en musikalsk og lokalt produceret café-forestilling, om byen og havnen, Frederikshavn.
"Byen med de blå mærker og de røde pletter" er en times musik og historier på godt og ondt, leveret og skrevet af Jan Michael Madsen, som bliver bakket stærkt op af den unge guitarist Magnus Karlsson.
Café-forestillingen er på en måde en "gangbro" mellem ung og gammel, fortid og fremtid, by og havn - og Frederikshavn og Göteborg!
Der er sagt og skrevet meget om Frederikshavn gennem en ørkenvandring af negative historier i de sidste par år, og de 22.800 borgere som underskriver sig selv med adressen "9900 Frederikshavn", har lagt rygstykker til den enorme mediebårne krabask.
Men ovenover og nedenunder de mange drøje hug, ligger historien om en regulær survivor, nemlig det sted som bærer navnet FRAS´HAVN!
Nyd en times musikalsk og humorfyldt varmt show, om en by og en havn, der er al mulig grund til at være både stolt af og til at tro på.
Arrangementet sættes op i byens lukkede Turisthus, i Boensgade kvarteret, nærmere bestemt Skandiatorv 1, - ja, du læste rigtigt, lige dér hvor gangbroen til millionbyen Göteborg starter eller slutter, afhængig af hvem man er.
God fornøjelse!
Type | Pris | Antal | |
---|---|---|---|
Entrebillet 30/5 | 120,00 DKK |